Nu også i Odense

SundMusik.dk er en del af

 
 
Musikdistributør for ad dios, Subtle Voices, Kristian Thorsager, Tron Music og Tine Lilholt.
Se indhold af kurven (0)

18 - Kirkesang - Sakral Musik
Side:  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  Næste side

Cover Hildegard von Bingen - Sinfonye
Symphony of the Harmony of celestial revelations. The complete Hildegard von bingen volume 1

Dette er første album i en serie med de samlede kirkesange komponeret af den tyske abbedisse, mystiker, komponist og forfatter, Hildegard von Bingen (1098 - 1179).
Serien er indsunget af den engelske trio ''Sinfonye'': Vivien Ellis, Jocelyv West og Stevie Wishart.
Hildegard von Bingen var på mange måder en bemærkelsesværdig person.
Hendes forældre tilhørte den tyske adel, og som deres tiende barn blev hun lovet væk til kirken. Som 15-årig blev hun nonne, og i 1136 blev hun priorinde i benediktinerklostret i Disibodenberg. 11 år senere grundlagde hun sit eget kloster i Bingen ved Rhinen.
Hendes profetier og mirakler bragte hende berømmelse, og hun blev konsulteret af og korresponderede med konger, kejsere, paver, ærkebiskopper, præster og lægfolk, og hun var involveret i politik og diplomati på højt niveau.
Allerede i sin tidlige barndom havde hun store, mystiske, religiøse oplevelser og syner - oplevelser, som senere tog til i styrke og intensitet.
Det er bl.a. disse oplevelser, der danner grundlaget for kirkesangene, der er indspillet på dette album.

Kategori: Kirke Sakral, Afslappende, Meditativ

Bestillingsnummer: 0030.00 - 007253

Pris: kr 149,00


Klik her og lyt til musikken

VarekurvKlik her og læg varen i kurven Skriv antal, hvis mere end 1

18 - Kirkesang - Sakral Musik
Side:  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  Næste side

Cover The Danish Hildegard Ensemble
Ave Maria

Gregorianske kirkesange samt sange af Hildegard von Bingen og Birgitta af Vadstena.
En uendelig fred sænker sig over en, når man lytter til CDen "Ave Maria" med Det danske Hildegard Ensemble.
Der er meget, meget højt til loftet, når Hildegard Ensemblet synger, og man bliver varm om hjertet og helt stille indvendig, når man lytter. I CD-hæftet er trykt alle tekster på både latin, engelsk og dansk, og her kan du også på dansk og engelsk læse en artikel om de gregorianske sange på albummet.
Det danske Hildegard Ensemble synger kirkesang - så smuk, at man kan ''høre englene synge''.

Kategori: Kirke Sakral, Afslappende, Meditativ

Bestillingsnummer: 0030.01 - 001201

Pris: kr 149,00


Klik her og lyt til musikken

VarekurvKlik her og læg varen i kurven Skriv antal, hvis mere end 1

18 - Kirkesang - Sakral Musik
Side:  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  Næste side

Cover The Danish Hildegard Ensemble
Alleluia

Hjerte-energien er virkelig fremtrædende i disse sange, som fremføres af Det Danske Hildegard Ensemble på denne deres helt nye CD.

Stemningsfulde sange hvor korstemmerne gengives med en fantastisk akustik fra kirkerummet i Veng Kirke, hvor indspilningen fandt sted.

Det er klarhed og lys, som formidles - sangene er enstemmige og helt uden instrumenter.

Gregorianske kirkesange, sange af Hildegard von Bingen og Birgitta af Vadstena.

Tusind år gamle kirkesange, som er gået i arv gennem tiderne, og som stadig taler til det moderne menneske.

Sangene synges på latin, og alle tekster er trykt i CD-hæftet på latin, engelsk og dansk.

En smuk gave - til dig selv eller en du holder af.

"Den ældste musik, der synges, er den gregorianske sang, som er så gammel, at den har sine rødder i den jødiske synagogesang på Jesu tid. Navnet skyldes pave Gregor den Store, som var pave i et 6. århundrede. Hans fortjeneste ligger ikke i selv at have komponeret sange, men i at have været reformator af gudstjenesten og liturgien på den tid. Det, vi i dag kalder Gregoriansk sang er en blanding af franske, tyske og romerske traditioner fra 8.-9. århundrede.

Vi synger gregoriansk sang fra den romerske messe og fra tidebønnerne. Tidebøn er de 7-8 små daglige gudstjenester, som synges hovedsagelig i klostrene den dag i dag verden over. I overensstemmelse med vort ensembles navn undlader vi sjældent at synge sange af Hildegard von Bingen, som var abbedisse over hele to benediktinerklostre i 1100-tallets Sydtyskland.

Hendes sange er opstået ud fra de guddommelige visioner, hun modtog af lys, lyd og farver. Formmæssigt og tonalt sprænger Hildegard rammerne for den sædvanlige gregorianske sang, som hun i sit kloster var opdraget med. Desuden synger vi nogle sange fra den svenske helgen Birgitta af Vadstenas tidebog.

Musikken til de forskellige hymner, antifoner og responsorier i Birgittas tidebog består dels af gammelkendte klostermelodier dels af nye kompositioner fra Birgittas skriftefader Petrus Olavi. Selv om tonesprogets grundlag er den gregorianske sang, er det her mere følsomt, svarende til senmiddelalderens mere inderlige trosholdning."

Det danske Hildegard Ensemble blev dannet i 1997 inspireret af middelaldermystikeren Hildegard von Bingens forestående 900 års jubilæum.

Jubilæet fejredes i hele landet med udstillinger og foredrag om Hildegards medicinske
og teologiske værker, og koncerter med hendes kompositioner. For ensemblets vedkommende kulminerede jubilæet med udgivelsen af ensemblets første CD, "Lux Vivens", med Hildegard von Bingens smukke og helt enestående sange skrevet til brug i klostrene.

Siden har ensemblet yderligere specialiseret sig i gregoriansk sang, som Hildegard von Bingens musik udspringer af. Den gregorianske sang repræsenterer en af de ældste former for liturgisk sang i Vesteuropa, og den er endnu i levende brug i den katolske kirkes gudstjenester.

Siden 7. - 8. århundrede har denne kirkemusik i samspil med lokale traditioner
udviklet sig til den mest udbredte kirkesang i Vesteuropa. Sangen er enstemmig med det formål at udtrykke de hellige bibelteksters budskab under gudstjenesterne.

Ensemblets anden CD'en "Vox Angelica" indeholder både musik af Hildegard von Bingen
og musik fra de forskellige klostersamfunds traditioner, benediktinere, cisterciensere
og birgittinere. Det tydeliggøres således, hvor rig og utrolig varieret den gregorianske tradition
er.

I 2003 udkom ensemblets tredje CD, "Ave Maria", der sætter fokus på den hellige Birgitta
af Vadstena. CD'en indeholder uddrag af Birgittas oprindelige tidebønnebog, Cantus Sororum (Søstrenes Sang), fra slutningen af 1300-tallet, som ensemblet har fået en kopi af
fra det birgittinske kloster i Vadstena.

Det Danske Hildegard Ensemble har afholdt talrige koncerter med gregoriansk sang og musik af Hildegard von Bingen i både ind- og udland.

I 2003 var ensemblet hovednavnet ved en festival i USA om Hildegard von Bingen og har desuden medvirket ved middelalderfestivalen på Gotland, Sverige.

I Danmark har ensemblet givet koncerter bl.a. i Trinitatis kirke (København), Vor Frelsers Kirke (København), Roskilde Domkirke, Sct Bendts Kirke (Ringsted), Viborg Domkirke, Maribo Domkirke, Vor Frue Kirke (Århus), Sct. Mortens Kirke (Randers) og Klosterkirken (Odense).

Kategori: Kirkemusik, Opløftende, Meditativ

Bestillingsnummer: 0030.02 - 001290

Pris: kr 149,00


Klik her og lyt til musikken

VarekurvKlik her og læg varen i kurven Skriv antal, hvis mere end 1

18 - Kirkesang - Sakral Musik
Side:  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  Næste side