Aeoliah
The Seven Chakras - Crystal Illumination
Musik til balancering af kroppens syv energi-centre, chakraerne.
Musikken giver mulighed for let at meditere på chakraerne og med bevidstheden og med hjælp fra musikken opleve og harmonisere eventuelle blokeringer, stemninger og følelser, som knytter sig til dit energisystem netop her og nu.
CD´en indeholder et musikstykke til hver af de syv energicentre: rod-chakraet, hara-chakraet, solar plexus, hjerte-chakraet, hals-chakraet, det tredje øje og krone-chakraet.
En berigende symfonisk rejse gennem de syv chakraer.
Udvidende, meditativ og transformerende musik.
Kategori: Afslappende, Meditativ, Chakra
Bestillingsnummer: 0010.02 - 002010
Pris: kr 149,00
Klik her og lyt til musikken
|
|
|
Rolf og Verner Bekker
Den Gyldne sol
Musikken på " Den Gyldne sol" er komponeret på baggrund af de skjulte toner fra hver af de nærmeste syv planeter med Solen som den bærende kraft.
De universelle toner skaber en helhed, hvormed vi har mulighed for at lede bevidstheden til den livgivende kraft fra solen, som fremkalder en følelse af skønhed og styrke.
I dette vidunderlige univers kan vi forene energierne fra vort indre med energierne fra hver af planeterne til en universel helhedsfølelse, og ved at samstemme os med den indre kraft kan vi lede bevidstheden i rette harmoni og på den måde bane vejen for dybdemeditation.
Med musik og meditation som værktøj, er det således muligt at søge bag om sløret af gyldent lys fra den fysiske sol og opleve de åndelige kræfter fra livets kilde.
Dermed kan vi opleve det harmoniske samspil mellem den åndelige virkelighed og menneskelivet.
Musik og meditation som værktøj.
Musikken er et godt redskab til at vække vore fineste og ædleste følelser.
Når musikken benyttes sammen med meditation løftes vor bevidsthed op til den usynlige verden, hvor vi kan opleve kærlighed, fred og harmoni.
Det forudsætter, at de forskellige dele fastholdes uafbrudt i sindet, derfor må koncentrationen ikke svigte, hele tiden må interessen kunne fastholdes, indlevelsen være dyb og hengivelsen levende.
Musikken fordeler sig over 7 dele som følger:
Del 1 – Solen (5.40) Når vi med musik og meditation som værktøj sætter fokus på Solen, har vi mulighed for at åbne porten til vor indre sol og skabe balance mellem den og livskraften fra vor ydre sol.
Del 2 – Mars (7.03) Når vi med musik og meditation som værktøj sætter fokus på Mars, kan vi frigøre os fra undertrykte energier, der har hobet sig op og dermed hjælpe til samklang med de livgivende energier fra Solen.
Del 3 – Jupiter (6.58) Når vi med musik og meditation som værktøj sætter fokus på Jupiter, kan vi gå på opdagelse i vort indre og opsøge de eventyr, som venter på os. På den måde udvides bevidstheden og vi oplever vort indre i et større perspektiv.
Del 4 – Saturn (4.45) Når vi med musik og meditation som værktøj sætter fokus på Saturn, er det muligt at skabe form og struktur i vort indre. Det kan lede os til, at vi kan føle vore begrænsninger således, at vi kan overskride dem og opleve hvorledes Solens livsudfoldelse opmuntrer os.
Del 5 – Månen (7.08) Når vi med musik og meditation som værktøj sætter fokus på Månen, kan vi søge til underbevidstheden og åbne for det følelsesmæssige område i vort indre, hvor vi opfatter tingene gennem underbevidstheden.
Del 6 - Merkur (6.13) Når vi med musik og meditation som værktøj sætter fokus på Merkur, kan vi opnå kontakt mellem bevidstheden og underbevidstheden. Det kan hjælpe os med at befordre informationerne mellem disse to bevidstheder.
Del 7 – Venus (6.08) Når vi med musik og meditation som værktøj sætter fokus på Venus, kan vi løfte os til en helhedsfølelse, der spreder lys og kærlighed i vort indre. Den bringer os i samklang med vort indre jeg og udvider bevidstheden med en følelse af skønhed og styrke.
Metatone er et studie i Aalborg, hvor der bl.a. produceres meditationsmusik, som bygger på en solid erfaring fra mange år med musik og meditation.
Når Metatone komponerer meditationsmusik lægges stor vægt på, at de kosmiske love danner grundmodellen.
Musikkens struktur er enkel og bygger på sfærernes harmoni og på de enkelte planeters toner sammenholdt med kroppens psykiske centre, hvor de psykiske energier og funktioner forbindes omkring sin egen tone i et intimt forhold til de kosmiske kræfter.
Musikalsk bygger musikken på den gyldne fordeling ligesom vi kender det fra "det gyldne snit" i arkitekturen og kunsten.
Når musikkens rytme overholder naturens egen rytme opstår harmonien og ved at overholde de kosmiske love forstærkes oplevelsen af musikken mangfoldig.
Baggrunden for "Den gyldne sol" Alt liv i vores solsystem udgår fra en helhed, hvori solen er midtpunktet. Solens ydre og indre univers viser os lysets skabende rytme.
Solen skjuler den indre åndelige sol bag et slør af gyldent lys, som er det åndelige centrum i vores solsystem. Solens synlige lys ledsages af usynlige stråler, som er i stand til at gennemtrænge materielt stof.
Musikken er komponeret på baggrund af de skjulte toner fra planeterne Solen, Mars, Jupiter, Saturn, Månen, Merkur og Venus, med solen som den bærende kraft.
De universelle toner skaber en helhed, hvormed vi har mulighed for at lede bevidstheden til den livgivende kraft fra Solen, som fremkalder en følelse af skønhed og styrke.
I dette univers kan vi forene energierne fra vort indre med energierne fra hver af planeterne til en universel helhedsfølelse, og ved at samstemme os med den indre kraft kan vi lede bevidstheden i den rette harmoni og på den måde bane vejen for dybdemeditation.
Vi er så privilegeret, at vi har en kontrolgruppe til at hjælpe os med at sikre kvaliteten. Dem siger vi hjertelig tak for deres værdifulde støtte.
10% af overskuddet går til velgørenhed.
Kategori: Afslappende, Meditation
Bestillingsnummer: 0022.06 - 010309
Pris: kr 149,00
Klik her og lyt til musikken
|
|
|
Rolf og Verner Bekker
Chakra
Chakra
Her er en af de smukkeste og bedste nyheder på SundMusik. En sand perle.
Ikke alene er det hvad jeg vil tillade mig at kalde et sandt musikalsk mesterværk. Stort og fyldigt som et orkesterværk – forførende som den bedste filmmusik – melodiøs som en opera – blid som en vuggesang – Det er også et helende "værktøj".
Jeg har i de sidste 25 år brugt udvalgt musik i min søvn. En fremragende måde at lade musikken – tonerne eller energien om man vil, arbejde i kroppen og sindet, uden bevidsthedens vurdering, fordomme og modstand.
Rolf og Verner Bekkers Chakra er nu blandt denne udvalgte musik.
Musikken er komponeret på baggrund af de skjulte toner fra hvert af de psykiske centre.
Musikken tager udgangspunkt i det nederste center for enden af rygraden og slutter i centret øverst i hovedet.
Med musikken og meditation som værktøj er det muligt at åbne de psykiske centre et efter et, således er det muligt at forøge centrenes aktiviteter, samtidig skabes harmoni mellem intellekt og intuition og mellem krop og følelse, dermed banes vejen for dybdemeditation.
Uophørligt påvirker den ene kraft den anden i hele kroppen og alle kræfter stiger op til hovedet, som regulerer og bedømmer alle kræfters bevægelser.
Når forholdet mellem tanke/følelse, som den ene kraft og krop/spændinger/energi, som den anden kraft, er ude af balance, så har vi stress og psykosomatiske sygdomme.
I meditation oplever vi hvordan energierne arbejder, spændinger løsnes og giver os en større evne til udfoldelse.
Efterhånden lærer vi os selv at kende igennem impulserne og vi kan bruge den viden til at arbejde med os selv og udvikle en realistisk måde at leve på.
Kategori: Chakra, Meditativ, Afslappende
Bestillingsnummer: 0022.07 - 010698
Pris: kr 149,00
Klik her og lyt til musikken
|
|
|
|